|
Her kan du finde svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål nye deltagere stiller:
Hvilket tøj skal jeg ha på til spinning?I Helsekompagniets webbutik sundshop.com kan man købe funktionelle og billige spinningbukser. Spinningbukserer tætsiddende shorts med et indlæg i siddefladen som gør cyklingen mere behagelig. Men rigtig mange på vores hold cykler i helt almindelige shorts eller leggings, dvs. ¾ længde træningsbukser, der sidder til. Dog skal du undgåflagrende bukser, specielt dem der er løse ved anklerne. De har det med at sætte sig fast i cyklernes pedaler!
En anden god ting er at undgå blondetrusser. De fine tynde snore og udsmykninger har det med at blive ubehagelige og give mærker. En god t-shirt du kan svede i og måske et lille håndklæde er helt fint – så er du klar!
Skal jeg have spinningsko?Nej – du kan købe gode billige spinningsko i Helsekompagniets webbutik sundshop.com, men det er som regel først på fortsætterholdene at mange begynder at investere i egne spinningsko. Alle vores spinningcykler er udstyret med klamper, som du kender fra racercyklerne, hvor man stikker foden ind i en bøjle og spænder en rem henover skoen.
På den måde sidder din fod fast og du cykler sikkert og med godt tråd! Vi har valgt klamper fordi vi ikke synes det er så tiltalende at skulle leje/låne brugte spinningsko; de har det med at komme til at lugte og det er ikke så lækkert at stikke sin fod ned i en sko, der lugter fælt og er våd af en andens fodsved. Så tag du bare dine egne kondisko med; det er helt perfekt!
Er der børnepasning mens jeg træner?Vi har et rigtig sødt og fint børnerum med puder, tøjdyr, hyggelamper og fjernsyn med dvd afspiller men vi tilbyder ikke babysitter – det er forældrenes eget ansvar at finde en person de trygt tør overlade opsynet af deres lille guldklump til. Men vi synes det er rigtig hyggeligt, hvis du har dit/jeres barn/børn med og det er der heldigvis mange der har.
Kan jeg trygt have mine værdigenstande, ure, pung, taske mv.liggende mens jeg træner?Helsekompagniet er fuldt forsikret men påtager sig ikke ansvar for tyveri eller mistede genstande. Derfor anbefaler vi altid at lade dyre smykker og ure blive hjemme, mens du træner. Men vi har aflåste metalskabe i omklædningsrummene ligesom vi gerne hjælper med at opbevare større tasker mv. i helt aflåste rum, hvis du en dag har brug for det. Vi har endnu aldrig haft en holddeltager, der har oplevet et tyveri og sådan vil vi gerne blive ved med at have det! |