Kroppens reaktion

At tabe sig handler, set fra et videnskabeligt synspunkt, om at indtage mindre energi end man bruger. Men alle der har prøvet at tabe sig, ved at det ikke er så enkelt.

 

Selvom viljestyrken er der, stritter kroppen imod. Efter nogen tid med overvægt begynder kroppen at betragte denne overvægt som normal/ønske vægten. Kroppen ser vægttab som en trussel og forsøger at hindre vægttab. De mekanismer kroppen sætter i gang er:

 

1) Den forsøger at spare på energireserverne (fedtdepoterne), ved at sænke stofskiftet

2) Den øger appetitten. Dette medfører både øget sult og forringet evne til at forbrænde fedtet.

 

Mange tyr til hurtige slankekure, i troen om at de herved vil komme kiloene til livs. Disse ”lynkure” afstedkommer ikke sundere kostvaner og derfor tager de fleste det hele (og lidt til) på, når de efter en kur vender tilbage til deres gamle spisevaner.

 

Et varigt vægttab kræver permanente omlægninger af kostvaner og livsstil. Man må ændre sine vaner på en sådan måde, at kroppen ikke i samme grad opfatter vægttabet som en trussel. Lægger man sin kost om på fornuftig vis ved at spise sundt, uden at sulte sig og spise mange små måltider, vil kroppen efter en tid begynde at betragte en lavere kropsvægt som normalen og man sikrer at vægttabet vedligeholdes på længere sigt.

 

Mange små måltider giver et stabilt blodsukker og derved bedre appetitkontrol.

 

 

Den mad vi spiser nedbrydes og optages i kroppen hvorefter den anvendes til produktion af energi til opretholdelse af kroppens funktioner, samt til muskelarbejde. Når kulhydrat er nedbrudt og optaget fra mave-tarmkanalen sendes det ud i blodet som frie sukkerstoffer. Herfra transporteres det rundt til kroppens celler hvor det anvendes til produktion af energi. Er der ikke brug for energi til vedligeholdelse eller opfyldning af kulhydrat depoter, omdannes det overskydende sukker til fedt og lagres i fedtdepoterne.

 

Både hjernen og musklerne foretrækker sukker som brændstof. Hjernen og nerverne er afhængige af at der er tilstrækkelig og vedvarende mængde sukker i blodet. Når blodsukkeret bliver lavt frigives hormonet glukagon der sørger for at leverens depoter af sukker frigives og sendes ud i blodbanen. Leverens sukkerdepoter er begrænsede og når de er tømte reagerer kroppen ved at sende akutte sultsignaler. Derfor vil man automatisk få lyst til noget sødt, der kan få blodsukkeret til at stige i en fart.

 

Men af denne hurtige stigning afstedkommer et ligeså hurtigt fald i blodsukkeret og sukkertrangen melder sig igen. Det er derfor vigtigt at holde blodsukkeret stabilt. Det bedste middel til at stabiliserer blodsukkeret er en kost rig på fibre fra bl.a. fuldkornsrugbrød, brune ris, grøntsager m.m. Fødevarer med højt indhold af kostfibre fordøjes langsomt hvorved sukkeret frigives over længere tid. Derfor medfører grove fødevarer ikke voldsomme blodsukkerudsving, men giver derimod et stabilt blodsukker.

 

Udover store udsving i blodsukkeret, kan trang til bestemte stimulerende fødevarer (f.eks. meget salt, sødt eller stærk mad) skyldes træthed eller udmattelse. Derfor kan den ustyrlige trang til søde sager fremkaldes af urolig søvn eller mangel på søvn.

 

Mange dropper morgenmaden i håb om at dette vil føre til lavere energiindtag. Dette er dog en dårlig strategi, idet kroppen reagerer ved at hige efter søde sager når blodsukkeret kommer ned under et vist niveau. Hvis man venter med at spise til senere på dagen vil kroppen tro at der er hungersnød og at den vil forsøge at få så meget som muligt indenbords mens chancen er der.